Genoptræning

Det er vigtigt at få den rette genoptræning efter en skade. Klinikken tilbyder individuel genoptræning, som kan hjælpe dig med at komme tilbage efter en skade – uanset om det er en større, eller mindre skade. Det kan fx være efter operationer, akutte muskelskader, eller andre traumer du måtte have været udsat for.

Langt de fleste ville kunne få hjælp, da genoptræningen bliver tilrettelagt ud fra dine forudsætninger og nuværende situation.

Ved at vælge individuel genoptræning kan du få planlagt og sammensat et forløb der passer netop til dig, og samtidig blive guidet igennem et forløb, der udover træning også vil indeholde andre elementer, som fx vejledning og oplysning om smerte, restitution og motivation.

Et forløb vil altid tage udgangspunkt i en samtale samt undersøgelse og test af den enkelte. Dette medfører også at man kan følge udviklingen fra start til slut, og sætte specifikt ind med øvelser og tiltag der kan hjælpe mest muligt. Din prognose afhænger af flere forskellige parametre som fx skadens omfang, din alder, livsstil og motivation.

Træningen udføres som udgangspunkt på klinikken, hvor alle relevante remedier og udstyr findes. De mange muligheder giver mulighed for en god og effektiv genoptræning.
Hvis du udfører noget af genoptræningen hjemme, kan du få tilsendt vejledning og øvelser via mail. Ønsker du træning i hjemmet er du meget velkommen til at kontakte klinikken for en løsning.

Individuel genoptræning koster 800 kr. pr gang.
Der er mulighed for tilskud via sygesikring Danmark og evt. forsikring.